Det første der slog mig, da jeg læste nyheden om Lars von Triers udtalelse i Cannes, var at der om ikke andet var en surrealistisk kvalitet over at filmfestivalen bortviser nogen på grund af deres intolerance.
Bagefter var der en anden ting der trængte sig på. Hvorfor er det at det er så vigtigt for nogen at nogle andre skal føle skyld? Hvorfor er det sådan at mine udtryksmuligheder bliver begrænset på grund af noget andre har gjort?
Hvorfor må jeg gerne gøre grin med den muslimske grønthandler, men ikke med hans profet? Hvorfor må Village People gerne gøre, en nær udrydningstruet indianer, til en homoerotisk stereotyp uden at nogen gør andet end at synge med og bruge armene til at stave sig igennem YMCA?
Jeg ved godt at nazismen og ham der Adolf gjorde nogle ret stygge ting og jeg billigere heller ikke en forherligelse af dem, men forbud? Det forbinder jeg ikke med demokrati og åbenhed.
Om få år vil tiden og menneskets begrænsede levealder ha’ udøvet en naturlig dødsstraf på Anden Verdenskrigs sidste nazist, men jeg er bange for at det ikke stopper de kræfter der mener at fortidens synder er en arvesynd som vi ikke kan slippe for sådan uden lige.
Jeg vil ikke undskylde for nazisternes gerninger, det meste skete 33 år før jeg blev født, men undskyldninger er åbenbart på mode.
Danmark skal undskylde for at de ejede øer i vestindien, statsministeren skal undskylde at en avistegner tegnede den føromtalte grønthandlers usynlige vens profet, USA’s President skal undskylde igen og igen for fortidens slavehandel og vi skal allesammen sige undskyld til jøderne når vi så meget som tænker på at stille spørgsmålstegn ved deres besættelser af land der ifølge FN ikke tilhøre dem.
Hvis nu bare jøderne og måske SPECIELT alle andre begyndte at forstå at der er forskel på antisemitisme og anti- zionisme eller anti- “religiøs fanatisme” så ville verden være et meget bedre sted at være.
Nå, men tilbage til overskriften: Jeg vil gerne have lov til at sige undskyld for at dette indlæg ikke var hverken sjov eller videre interessant. Men for mig var det vigtigt at komme ud med lidt luft.
